Hvad laver jeg?
Hvad får jeg tiden til at gå med her i foråret 2026?
Jeg er lige fyldt 80, og der melder sig mange tanker desangående.
Hvor længe holder fingrene til at spille bas, når man er en gammel mand?
Vil jeg bevare min passion for musikken?
Kan jeg bevare mit sunde liv med både musikken og familien?
Jeg har i Britt en dejlig og omsorgsfuld hustru, som i ret høj grad forstår sig på, hvad der foregår i en musikerhjerne. Jeg gør, hvad jeg kan for selv at være hjælpsom og omsorgsfuld som ægtemand. Jeg vil også gerne være en god morfar og farfar for mine børnebørn.

Mine fingre har det godt for tiden – der er ikke tegn på gigt. Jeg kender til musikere, som får gigt i fingrene i midten af tresserne – jeg bøjer mig og takker min skaber for, at jeg stadig kan spille. Blot har jeg opdaget, at visse rytmiske figurer på bassen ikke lader sig gøre i de tempi, som jeg er vant til at øve dem i. Nu skal jeg i højere grad end før lære mig at administrere mit spil. De hurtige figurer må jeg lade de unge bassister om.
Musikinteressen er stadig stærk, og jeg er nysgerrig på, hvad der kommer af nyt, både på jazzfronten og på den danske scene med jazz og pop/rock.
Min hjemmeøvning foregår ofte ved, at jeg akkompagnerer/ spiller med på jazz, rock og soulmusik, som jeg hører på DRs lydkanaler eller på Apple Music. Kan jeg ikke høre harmonierne hurtigt nok, spiller jeg bare ‘ud i det blå’. Det handler om fysisk træning. Fanger jeg en melodisk ide, prøver jeg at holde den fast, eventuelt optage den på min mobil. Jeg læser ikke så tit noder mere pga et forringet syn. Jeg ville ellers have godt af at spille nogle etuder, hvor jeg læser noder, men det kommer nok op i mig som et behov en dag. Jeg skal først gå ned i dosis i en ganske særlig medicin, for at forbedre mit syn.
Jeg er ellers en sund fyr for tiden, spiser ‘blendet’ råkost til frokost og går til fitness et par gange om ugen. Vinterbadning og løbeture kan der også blive plads til.
Jeg spillede en koncert for udsolgte huse på min fødselsdag den 14 april. Det var en god koncert hvis man spørger publikum. Hvis man spørger mig, siger jeg, at det var en god koncert men også, at jeg ikke var i stand til at udfolde mine solistiske færdigheder de steder i forløbet, hvor chancen var der. Vi havde dog et meget tæt sammenspil, som jeg er stolt af. Efterfølgende har mit band sagt, at de vil gerne i studiet med mig, for at indspille min musik. Det tager jeg imod med glæde, fordi det er et tegn på, at min musik er god og vores sammenspil er exceptionel. Hvis vi kan komme i Jacob Worm’s studie, er vi garanteret en fremragende lyd, og så kommer der en plade (LP for en gangs skyld?), der præsenterer vores sammenspil på et højdepunkt.

Jeg går og lægger mig lidt ud for tiden, nu vejer jeg 84 kg, jeg burde veje 6 mindre.
Det skyldes, at jeg er proppet med medicin. Antidepressiver, dit og dat og andet for blodtryk, kolesterol og blodfortynding får jeg da osse. Er jeg en tur inde i Århus, ser jeg folk i alle aldre gå rundt på strøget. Tykke og tynde, brede og smalle, alle mulige forskelligheder. Nogle af de tynde ældre mennesker får sikkert også medicin og har deres at slås med. Det behøver ikke være et sundhedstegn, at man er tynd.

Så er jeg forøvrigt ved at udgive en bog, mine erindringer fra et langt liv med jazzen og bassen. Min svigerdatter Stine Bjørk Brøndum hjælper med redigering og færdiggørelse.
Vi har kontakt med forlaget Mellemgaard, og de vil gerne udgive den til september 2026
Fortsættes når jeg har mere at fortælle. . . . . . .
Med venlig hilsen, Jens Jefsen