Jeg er uddannet pianostemmer, 1969 fra Vejle. Bor i Århus området.
Jeg kan stemme dit flygel eller klaver i kammertonen, trække det op hvis det står for lavt (og hvis det kan trækkes op). Jeg kan skifte en streng, en nagle, eller justere på mekanikken. Små opgaver, der ikke kræver specialværksted.
Nu er jeg blevet en gammel jazznisse, min klaverstemmervirksomhed er ikke fulltime, og mine kundeaftaler bliver altid rettet ind efter mine andre aktiviteter, så som ældre-fitness, senior-gymnastik, fodnusseri, musikerjobbet, hjemmetræning på bassen og samvær med familie og børnebørn.
Venlig hilsen Jens Jefsen
Henvendelse: 40 44 51 66, mail@jensjefsen.dk
Fastnetnummeret ifølge videoklippet 86 25 20 66 skal du ikke ringe til
Mailadressen i videoklippet er stadig virksom.
Jeg er medlem af pianostemmer-fagforeningen DPIF.
Ca. indenfor denne radius kan jeg komme:
Århus, Odder, Skanderborg, Ry, Silkeborg, Randers, hele Djursland.

Et hold journaliststuderende besøgte mig en dag for at få et indblik i klaverstemmerens arbejde.
Det var samtidig en eksamensopgave, og her er deres resultat:
Herunder en lille film på 14 min, hvor jeg viser min fremgangsmåde ved stemning af et klaver og håndterer den tempererede stemning. Audioeksemplerne har jeg spillet på et digitalt klaver, som altid stemmer fra fabrikken, og ikke skal efterstemmes. Interferenssvingningerne her er meget tydelige og egner sig vældig godt til min lille demonstration. Derimod har de rigtige akustiske klaverer mere charme og klinger levende; de skal stemmes jævnligt. Filmen er en anskueliggørelse, og det bør ikke opmuntre dig til selv at prøve at stemme et klaver. Man skal lære det ordentligt på et værksted eller en fabrik, og det tager nogle år at få den fornødne rutine.