Jens Jefsen Solo-album 2024

Print Friendly, PDF & Email

I 2024 60 års jubilæum som bassist

ONGOING TALE
Skal jeg lave flere soloprojekter? Ja da, for jeg kan jo ikke lade være.
Dennegang med ovennævnte arbejdstitel ‘Ongoing Tales’.

Jeg har i mit ministudie haft hyggelige sessions med forskellige musikere, navnene er indtil videre hemmelige, og jeg er endnu ikke helt færdig med at arrangere og indspille. Det spændende er nu, hvordan jeg får blandet mine ‘lagkageproduktioner’ sammen med de små duo-sessions, hvor vi typisk starter spontant uden at have aftalt forløbet på forhånd. –
På billedet herunder er jeg igang med harmonikaspilleren Emir Bosnjak

2024 er et jubilæumsår.
I 1964 havde jeg min debut som bassist i Vejles dengang lidt hemmelige jazzliv. Jeg spillede også til lørdagsballer med Quartet Lisberg, og i 1965 fik vi et månedsjob på Cafe-Laage i Itzehoe NV for Hamburg. I en kvartet med trumpet, klaver, trommer og bas spillede vi hver aften/nat i en måned fra 22:00 til 05:00.
Vi havde fri om søndagen, men fik aldrig udsovet.
Her fik jeg grundlagt vigtige muskler og rutinefingre, og med et kig tilbage giver det 60 års aktivitet med bassen. En god anledning til at udgive et jubilæums-album.

Herunder et par billeder af bandet på Cafe-Laage, samt undertegnede udenfor cafeen.
Vh Jens

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *