Skal jeg lave flere soloprojekter? Ja da, for jeg kan jo ikke lade være. Dennegang er det med arbejdstitlen ‘Ongoing Tales’.
Jeg har i mit ministudie haft vellykkede sessions med forskellige musikere, navnene er indtil videre hemmelige, og jeg er endnu ikke helt færdig med at arrangere og indspille. Det spændende dennegang er, hvordan jeg får blandet mine ‘lagkageproduktioner’ sammen med nogle meget små duo-sessions, hvor vi typisk starter spontant uden at have aftalt forløbet på forhånd. – Her er jeg igang med harmonikaspilleren Emir Bosnjak:
Gruppen ‘HYMNER OG UKRUDT’ er et band, som hylder vores elskede troubadur Povl Dissing og nationalpoet Benny Andersen. Sangeren Rasmus Dissing er i front, Henrik Gunde er pianist, Morten Lund er trommeslager og Jens Jefsen er bassist. Morten og Jens spillede i mange år med Povl Dissing og Benny Andersen, og nu gør gruppen en indsats for, at vi ikke skal glemme dem. Gruppen udgiver et nyt album under navnet ‘Bennys Sange i Live‘ og spiller 2. maj kl 20:00 en releasekoncert på Bartof Station, Solbjergvej 3, 2000 Frederiksberg. Billetter kan købes ved Billetto. Se en video fra optagelserne i The Village Recording: Den Spanske Sol Læs mere om HYMNER OG UKRUDT
Jeg har fået mulighed for, også i år, at spille koncerter med min oprindelige trio, som nu foruden mig selv på bas består af guitaristen Uffe Steen og trommeslageren Jonas Johansen, der træder ind i stedet for Alex Riel. – Uffe og jeg er musikalske legekammerater siden 1975, vi kan næsten ‘høre om hjørner’ med hinanden. Jonas har adskillige gange været en kær gæst, når det drejede sig om at afløse Alex, og nu er han fast med trioen, fordi vi synes, at han er den bedste til at føre denne post videre. Mere om Jens Jefsen Trio her —>
Over the years, I have managed to get quite a few appreciative opinions and reviews, especially on my solo albums. I also managed to go through many years of career without attracting too much attention. My album ‘Kiss My Jazz’ from 1998 received an award from the Danish Music Council for its artistic quality. Then came the award ‘Gaffelprisen’ (title refers to a tuning fork) in 2006 to guitarist Uffe Steen and me. Once a year, the ‘Ben Webster Foundation’ awards the Ben Webster Prize to outstanding talents, and with relatively few exceptions, only to jazz musicians in Copenhagen. Several of my bass colleagues have received the prize, I have grown old in the meantime, but one day in February 2022, a call came from chairman Jesper Løvdal. The foundation has created a category for aging jazz musicians who, through a long and sustained life as musicians, have made a difference. Right here I came into the picture, and I step into the company of seven other personalities from Copenhagen area, who will also receive the honorary award. This is the first time that this prize has been awarded to more than one musician. The award recipients besides myself is Ann Farholt, Ole Olsen, Niels ‘Flipper’ Stuart, Leonardo Pedersen, Henrik Bay, Kjeld Lauritsen and Mikkel Find.
I consider it a positive pat on the back and I really think the award also should be given to my wife Britt. She has largely kept the family together, while I played my bass. And then I’m guessing that the Corona crisis has been pushing a crowd of new honorary candidates in front of it into the uncertain future, and now revenge should be taken.
The ceremony took place on 22 May 2022 in the theater and music house ‘Portalen’ Greve, where the prize, also the Ben Webster prize itself for one of the younger, big band organizer Kathrine Windfeld, was fully deserved. She acknowledged with a small speech of thanks and a concert with her young big band, which has garnered so much recognition for both performances at jazz festivals around Europe and several record releases.
Then there was a break and transition to a band that consisted of the aforementioned eight honorary award recipients. My bass fingers got busy working, and when I received my award, it happened together with Kjeld Lauritsen, who was also the award recipient, and we signed with the Argentine musician Astor Piazolla’s composition “Oblivion”. This piece of music stood out, by our mutual agreement, as being less in the Webster style. Nice room for the sound because we were only two, and a very nice response from the audience. It greatly contributed to the breadth of the program. I had a festive afternoon, went to a hotel with my wife and drove to my hometown Aarhus the next day.
Det er gennem årene lykkedes mig at få en del anerkendende udtalelser og anmeldelser, navnlig på mine solo-albums. Samtidigt er det også næsten lykkedes mig at gå gennem min mangeårige karriere uden at vække for meget opmærksomhed. Mit album Kiss My Jazz fra 1998 fik af Statens Musikråd en pris for den kunstneriske kvalitet. Så kom Gaffelprisen i 2006 til guitarist Uffe Steen og mig. Ben Webster Foundation uddeler en gang om året Ben Webster prisen til talenter, der stikker ud, og med relativt få undtagelser kun til jazzmusikere i hovedstaden. Adskillige af mine jævnaldrende baskollegaer har fået den, jeg er blevet gammel i mellemtiden, men en dag i februar 2022 kom der en opringning fra formand Jesper Løvdal. Fonden har oprettet en kategori til aldrende jazzmusikere, som gennem et langt og vedholdende musikerliv har gjort en forskel. Her kom jeg lige ind i billedet, og jeg kommer i selskab med syv andre personligheder fra hovedstadsområdet, som også får hædersprisen. Det er første gang, man uddeler prisen til flere end én musiker. Prismodtagerne udover mig selv er Ann Farholt, Ole Olsen, Niels ‘Flipper’ Stuart, Leonardo Pedersen, Henrik Bay, Kjeld Lauritsen og Mikkel Find. Jeg betragter det som et stort skulderklap og mener egentlig, at prisen også burde gå til min hustru Britt, som i høj grad har holdt sammen på familien, medens jeg spillede bas. Og så gætter jeg på, at Coronapandemien og nedlukning har skubbet en hob af nye hædersprisekandidater foran sig ud i den uvisse fremtid, og nu skulle der tages revanche.
Ceremonien foregik 22 maj 2022 i teater- og musikhuset ‘Portalen’ Greve, hvor prisen, også selveste Ben Webster-prisen til en af de yngre, big band arrangøren Kathrine Windfeld, fuldt fortjent, blev uddelt. Hun kvitterede med en lille takketale og en koncert med sit unge big band, der har høstet så megen anerkendelse for både optrædener ved jazzfestivaler rundt omkring i Europa og flere pladeudgivelser.
Da jeg modtog min pris, skete det samtidigt med orgelspilleren Kjeld Lauritsen, som også var prismodtager, og vi kvitterede med den argentinske musiker Astor Piazollas komposition “Oblivion” i et duosammenspil. Helt efter vores intention skilte dette nummer sig ud som værende mindre i Ben Webster stilen, medens de andre prismodtagere gavmildt musicerede i mesterens ånd. Jeg havde en festlig eftermiddag, gik på hotel sammen med min hustru og kørte til Århus dagen derpå.
Nu er min CD ‘Music Between Gigs’ godt ude og vel modtaget hos både anmeldere og lyttere og jeg er begyndt at tænke på nye projekter. I foråret 2021 havde jeg et par sessions med den fremragende lokale unge bassist Jesper Smalbro. Vi jammede og indspillede i mit ministudie uden at aftale, hvad vi skulle spille. Det er der kommet flere spændende forløb ud af, og jeg har efterfølgende fået nogle ideer, som jeg har lyst til at følge op på i løbet i år og det kommende år 2022.
