Jam Me Up

unionjack-vsmEn ordentlig gang jazzbas der synger

Januar 2014
Jam Me Up“.
GatewayMusic JJM1301 OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Fysisk Webshop
iTunes

Læs interview med Jens i Stifttidende 24.01.2014
Som pdf HER

Anmeldelser

jazznyt.blogspot
Jazzspecial
Jazzstjerner.dk
AllaboutJazz.com
Gaffa
Find Jens Jefsen’s musik på Spotify (streaming)

Lyt til Input One

Anmeldelse 27 jan 2014
Det er 50 år siden, at Åbyhøj-bassisten Jens Jefsen startede med at spille bas. Siden har han sat sit tydelige præg på den danske jazz, folk og visescene. Det er altid jazzen der har trukket, når han har lavet projekter i eget navn, Denne gang er ingen undtagelse. Modsat tidligere har han sat sig selv endnu mere i fokus, på en plade der pudsigt nok har fået titlen Jam me up. Pladen er indspillet i hjemmestudiet. Her har han inviteret gæster indenfor. Meget passende er det den mangeårige makker, guitaristen Uffe Steen der kigger forbi på første nummer. Det gør han flere gang undervejs. Herefter har Jefsen inviteret folk som sangerinden Live Foyn Friis, pianisten Martin Schack, accordion-spilleren Emir Bosnajk og et par andre indenfor.
Det er et flot musikalsk statement fra musikeren og mennesket Jens Jefsen. Bassen er i centrum. Han har haft god tid til at fremelske figurer og soli undervejs. Det bærer musikken tydeligt præg af. Jens Jefsens basspil har en lyrisk og nordisk tone. Træets klang. Roen.- Oven over det hele svæver Jefsens basspil. Der er både funk og højskolesangbog i Jens Jefsen. Et nummer som Climb and Fall har noget Mikkelborg/Knudsen/NHØP-vibe over sig. Jefsen er dog en anden bassist end Niels-Henning Ørsted Pedersen. Han er sin egen.
Niels Overgaad, Jazznyt.blogspot


Jazzstjerner.dk, 
Juli 2014
Jens Jefsen er det, man med rette kan kalde en erfaren herre i musikbranchen – en herre, som har en 50 år lang og succesrig karriere bag sig, der har spændt vidt med roller som sideman for alskens nationale og internationale stjerner, ligesom han har fungeret som teatermusiker og frontfigur for sine egne konstellationer. Med albummet “Jam Me Up” giver Jens Jefsen et bud på sit nuværende ståsted som soloartist.Først og fremmest viser Jefsen, at han er en bundsolid bassist, der både behersker instrumentet som akkompagnements- og soloværktøj. De elleve skæringer på udgivelsen serveres med sikkert rytmisk drive, ligesom dét Jefsen selv kalder teksturen bag melodier og soli er smagfuldt arrangeret og blender fint med den akustiske pizzikerede kontrabas. Samtidig har kapelmesteren gennem en lang karriere opbygget en fyldig, lyrisk og personlig klang med en gedigen intonation. Det er en kvalitet af de helt store, at man sidder med en klar fornemmelse af, at kunne genkende Jefsens klang blandt mange andre bassisters, og det glædelige er, at det gælder både i hans rolle som akkompagnatør og solist. 

Alle numre på “Jam Me Up” er komponeret af Jens Jefsen selv med en fornem fornemmelse for gode, sangbare og let tilgængelige melodier – en kvalitet, der både kommer til udtryk i de mere afdæmpede numre som for eksempel den smukke vals “Waltzing Bits” og i mere ostinatbaserede numre som “Climb And Fall”. Flere steder byder Jefsens udgivelse på referencer til eksempelvis Pat Metheny, netop fordi det “syntetiske” udtryk blandes vellykket sammen med det akustiske ditto, bl.a i numre som de to indledende “Take Someone’s Hand” og “Input One” med guitarikonet Uffe Steen, men også i den stemningsfulde “A Scent Of Spring” (med en dejlig synth.-solo af Hans Esbjerg samt fine vokaler af Oskar Hougaard Jefsen). I undertegnedes optik er det  disse numre, der fungerer allerbedst – måske fordi tilgangen til indspilningen, hvor Jefsen først har indspillet kompositionerne med kontrabassen alene og siden inviteret gæster til at berige resultatet, appellerer mere til netop denne type numre end de mere klassisk jazzorienterede, der jo netop lever meget af sammenspillet i nuet. 

Når det så er sagt, så byder alle de inviterede gæstemusikere ind med høj kvalitet. Live Foyn Friis er i den grad en sangerinde, der er værd at holde øje med, mens Martin Schacks pianospil, med det lette anslag allerede har vundet stor anerkendelse (bl.a. med den glimrende udgivelse “Jazz På Dansk”) og akkordeonspilleren Emir Bosnjak giver dejlig farve og variation til “Makin’ Loopee” og “Wiretapping”.

Jens Jefsen har selv produceret og mikset pladen og det er han sluppet ganske glimrende fra. Lyden er nærværende, balancen er god og endelig er dramaturgien på “Jam Me Up” vellykket, hvorfor “Jam Me Up” fremstår som et varieret, velspillet og lyttevenlig album.

Allaboutjazz.com
By Eyal Hareuveni
Jam Me Up features Jefsen’s recent compositions for solo double bass enriched by intimate meetings with guest musicians and enhanced with software-generated sounds and light percussive sounds. Jefsen is gifted with a rich, warm tone and plays with commanding, flowing rhythmic ease. He adds to his highly melodic, lyrical compositions, with tracks sent to him by fellow partners as the gentle, atmospheric lines of guitarist Uffe Steen or the associative, wordless vocal improvisations of Live Foyn Friis. Other musicians—pianists Hans Esbjerg, accordion player Emir Bosnjak and Jefsen’s son Oskar Hougaard Jefsen were invited to play with Jefsen in his studio. Jefsen recorded his duets with pianist Martin Schack at Schack’s home. This solo endeavor enabled Jefsen to be in charge of all aspects of the artistic process—first, experimenting with textures and sounds, then choosing musical partners, exploring, recording, and mixing options, and having complete control on the final outcome.

Gaffa, feb 2015
VELLYKKET KONCEPTALBUM MED EN JAZZET KONTRABAS I CENTRUM
Den århusianske jazzbassist har givet sig selv et benspænd. Heraf titlen på hans 8. solo-album: Han har givet sig selv den opgave at lave et konceptalbum, hvorpå han selv indspiller alle basspor og efterfølgende inviterer gæster på besøg og beder dem om – en for en – at tilføje noget. Gæsterne er Uffe Steen, Martin Schack, Hans Esbjerg, Emir Bosnjak, Live Foyn Friis og Oskar Jefsen. Efter at de – en for en, hver for sig – har været på besøg i studiet, har Jens Jefsen bearbejdet deres tilføjelser.

Og Jam Me Up er blevet det endelige resultat: Et vellykket, godt mikset jazzalbum med kontrabassen i fokus. Albummets højdepunkt er den 2. skæring, hvorpå Uffe Steen med sin guitar i dén grad har sat sit fingeraftryk. Nummeret, Input One, er ganske enkelt sublimt og så velturneret, at det er svært at forstå, at det er blevet til på nævnte vis. Vidste man ikke bedre, ville man i dét tilfælde tale om eminent samspil. Men forklaringen på det gode “samspil” er måske den, at de to århusianere kender hinanden så godt, at de musisk kan finde sammen uden at være sammen. Velfungerende er det i hvert fald.
(Gaffa feb 2015)

Se Chris Nunan’s smukke video til sidste skæring “Et Smukt Liv”
 

Jens Jefsen om JAM ME UP:
Titlen ‘Jam Me Up’ henviser til den engelske glose ‘jam up’, at nogen sætter en person op til at gøre noget, han ikke burde, eller ikke ønsker at gøre. Den, der ‘jammer op’, presser og irriterer den anden.

Her kan der henvises til at jeg bare ‘jammer mig selv op’.

Jeg har i flere år tænkt på snart at udgive mine nyere kompositioner. Første step har for mig altid været en turne med eget band, inden vi går i studiet. Denne fase er blevet sværere at sætte op, så nu gik jeg i gang med selv at indspille i eget mini-studie, kun i selskab med min bas.
Jeg lyttede til de demoer, jeg allerede havde i arkivet og indspillede basser og percussion, som spor for spor træder i stedet for de oprindelige softwaregenererede lyde. Jeg byggede teksturer op, som redegør for rytmik og harmonier. Jeg måtte også tilføje et par andre instrumenter for at give det charme. Det bragte mig til min mangeårige makker, guitaristen Uffe Steen, som sendte mig guitarspor til mit projekt. Det lød fantastisk, jeg gik videre og fandt Live Foyn Friis, en ung og dejlig sangerinde, som i 2012 fik en pris for sin CD-udgivelse med “Foyn Trio”, der nu turnerer rundt i Europa. Hun var den rigtige, ikke bange for at eksperimentere. Og så fremdeles. Efter samme idé fandt jeg frem til musikere som pianisterne Hans Esbjerg og Martin Schack, accordion-spilleren Emir Bosnjak og min egen søn Oskar Hougaard Jefsen – en talentfuld sanger. De blev én efter én inviteret ind i mit lille studie, undtagen Martin Schack, som jeg optog i hans hjem i Ribe, efter først at have stemt hans klaver. Jeg har fået det bedste ud af alle musikere og jeg er taknemmelig for deres indsatser.

Til forskel fra tidligere solo-albums er eksperimentet denne gang, at jeg laver det hele selv og udforsker mulighederne med kompositioner og indspilningsgrej. Intet studie-ur har tikket, så jeg har haft god tid. – I den slags produktioner kan man let komme til at være alt for kalkulerende, og det var jeg bevidst omkring. Jeg har under hele processen ladet de mest levende udsagn være de vigtigste, har i nogle numre også eksperimenteret med anslag og klang på en måde, jeg ikke før har gjort. – Jeg har projektet igennem været min egen producer, kun i mixe-fasen i slutspurten har jeg søgt rådgivning fra kompetente personer som lydmanden Morten Laursen og min søn Oskar Jefsen, fire gode ører. Mit album skal give et billede af, hvilket tonesprog der fylder mit liv.

Iøvrigt er sidste nummer en dedikation til min svigermor, Helga Hougaard Nielsen, et klogt og hjertevarmt menneske, der inspirerede hele flokken af familie og venner omkring sig.

Velkommen til kontrabas-land.
Jens Jefsen

Læs mine  noter om kompositionerne

Webshop fysisk cd GatewayMusic
download i iTunes

Herunder nogle billeder af musikerne.
uffesteen-sm Hans Esbjerg-smsm Live Foyn-smsm MARTIN-smsm Emir-smsmOskar Jefsen-smsm
Venlig hilsen
Jens Jefsen