Dust Shines

Print Friendly, PDF & Email
NY CD NOV 2017 !
Jens Jefsen & Martin Schack
_

Jefsen & Schack udgiver 14 indspilninger af evergreens og popmelodier fra det nittende århundrede som Duo-Jazz
Køb den fysisk i Gatewaymusic

Læs pressemeddelelse

Kontakt:

Jens Jefsen mail@jensjefsen.dk
tlf 4044 5166

Martin Schack schackster@mac.com tlf 2579 1718
Martin Schacks webside

Lyt til ‘Pretend’:

(Klik på billedet for stor størrelse)

 

 

 

 

Læs iTunes booklet her

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Anmeldelser:
24. nov. 2017
”Findes der noget mere lystbetonet og opløftende end at lege?” Det retoriske spørgsmål stiller Finn Slumstrup i liner notes til Jens Jefsens & Martin Schacks nye duoalbum, Dust Shines. Og spørgsmålet er helt på sin plads, for det leder tankerne i retningen af det, der kendetegner musikken på denne jazzduos nye album, der byder på enkle versioneringer af en række evigt grønne standards som Danny Boy, Lile Marleen og Smile. De to jyder – kontrabassisten og pianisten – går til materialet med noget, der emmer af lyst og leg. De leger med rytmer, toner, klange og efterlader let deres lyttere med et smil om læberne. Og man er ikke i tvivl: De kan deres kram – teknisk såvel som kunstnerisk. Alligevel forbliver deres album som en kradsen i overfladen. Det er svært at fornemme den påtrængende nødvendighed bag albummet. Det har sikkert været sjovt at indspille, men man fristes til – med daværende kulturminister, Jytte Hilden, i tankerne at sige: at porno vitterligt er sjovere at deltage i end at se på. Jeg er sikker på, at arbejdet med materialet har været en leg for de to, men jeg må også konstatere, at jeg ikke som lytter bliver inviteret ind i legen. Dust Shines er skabt i en lukket legegruppe.
Ivan Rod

13. dec 2017 Ugeavisen Ribe
At komme med den påstand, at Martin Schack aldrig har spillet bedre end på den nye cd – Dust Shines er store ord. Men ikke desto mindre vover jeg pelsen og holder ved min påstand.
Martin Schack har fundet sammen med en af Danmarks mest garvede bassister, 72-årige Jens Jefsen, der har spillet med store koryfæer som Dexter Gordon, Johnny Griffin og Ben Webster. Og de to musikere klæder hinanden godt, de giver hinanden plads, og så har de en fælles forståelse for harmoni og dynamik.
De har valgt at lave dette fantastiske projekt, hvor de giver gamle klassikere nyt liv. De fortolker klassikerne Love me tender, Smile, Beyond the sea, While my guitar gently weeps og flere andre gode sange. Da de fandt sammen besluttede de sig for at øve en gang hver 14. dag, og så se hvad der kom ud af det.
På cd’en spiller Martin Schack roligt, tilbagelænet og overskudsagtigt, og hans spil swinger på en ganske særlig måde, når det krydres med Jens Jefsens virtuose basspil. De giver melodierne nyt liv, samtidig med at de er tro mod melodiernes særpræg.
Jazzelskere vil være vilde med denne plade på grund af musikernes musikalske overskud. Og folk, der normalt ikke er vilde med jazz, vil elske den for musikernes måde at fortolke gode melodier på.
Når voksne leger, sker der noget magisk, står der skrevet på cd’en, og det bærer denne plade præg af fra start til slut.

Bo Maimburg, ugeavisen Ribe

24. dec 2017 Salt-Peanuts.eu
Veteran Danish, jazz double bass player Jens Jefsen and fellow-Jutalnd, jazz pianist Martin Schack like to play games with classic, loved melodies that stood the test of time. «Dust Shines» offers the duo interpretations to 14 classic melodies but do not try to enforce themselves on these melodies. You can feel warmth, the passion, sometimes even the passion and the pathos of the originals, but in reserved, saccharine-free doses that serve the melodies. Simply dusting off these worn-out melodies and letting them shine.

«Dust Shines» was recorded in one day session on June 2017 at Finland Studio at Aarhus. The interplay between Jefsen and younger Schack, who played before on Jefsen «Jam Me Up» (Gateway Music, 2014), is emphatic and unassuming, leaving enough space for each other. The duo avoids deliberately any signs of sentimentality even when it plays such emotional standards as «Can’t Help Falling in Love With You» and «Love Me Tender», often opts instead to radiate a sober, playful perspective. Similar approach is employed when the duo plays standard as «Lili Marlene», but this time Schack and Jefsen decide to trade the song’s burdensome pathos for a rhythmic, game-like improvisation on the melodic theme. Only «My Way» follows the overflowing pathos of the original version, as sung by Frank Sinatra and others, but dilutes the pathos doses to healthy, bearable ones. The only exception – George Harrison’s «While My Guitar Gently Weeps» loses its enigmatic, dramatic impact in a straight ahead jazz arrangement.

Eyal Hareuveni

3. Januar 2018. Jazznyt
Den gode melodi og det musikalske møde mellem piansten Martin Schack og bassisten Jens Jefsen er i centrum på pladen Dust Shines. Det flyder så ligefremt og let, at man får indtryk af, at de to musikere kunne have lavet et ti-dobbelt album. De spiller med så meget musikalsk overskud, at man aldrig bliver bange for, at de løber tør. Det er der flere grunde til. En af grundene er at de har valgt, at tage udgangspunkt i et musikalsk materiale, hvor melodien er så klippefast stærk, at den næsten ikke kan ødelægges.

Og ødelagt bliver melodierne slet ikke, når Schack og Jefsen danser let og graciøst rundt, i og omkring melodierne. Det er velkendte sager som Danny Boy, Can’t help falling in love, My weeps og While my guitar gently weeps som duoen hygger sig med. Den hygge spreder sig heldigvis meget let til lytteren. Den væsentligste grund til, at pladen lykkes så godt er, at Jefsen og Schack aldrig bliver leflende eller kedelige. Det er de simpelthen for intelligente til. Hvis min morfar stadig havde levet, ville han have elsket den her plade. Pladen svømmer over af godt humør og swing.
Niels Overgaard