Så har jeg spillet fire koncerter med Anders Rose og Janus Templeton, med Allan Mortensen som solist. Det startede på Paradisejazz i Kbh i et skramlet lokale, med dårlig akustik og få besøgende. Vi gav den temmelig fuld skrue, men det var jo første koncert, så der var en naturlig grænse for hvor meget overskud vi kunne have. Derefter Portalen i Greve, kanon koncert, fin fin lyd og et dejligt publikum. Så kom vi til Struer, fik en varm modtagelse og spillede en dejlig koncert, som det årvårgne publikum i høj grad var med til at kreere. Og Ulrich Helledie, Struers formodentlig mest kultur-entreprenante person, viste os, hvad man kan i en lille by, hvis man har fantasi og omløb i hovedet. – Derefter en fridag i den dejlige lille by, hvorefter vi spillede en frokostjazz-koncert på Fermaten i Herning. Det var der ikke meget frokost over, men vi fik en sandwich i pausen og spillede iøvrigt en god koncert for et beskedent antal publikum.
Jens Jefsen