Information:
“Det er en høreværdig ny CD, bassisten Jens Jefsen har udsendt. Og den ligger helt i tråd med den melodisk indbydende og altid rytmisk distinkte musik, han igennem snart 20 år har skabt på plader som Interval, Interaction, Kiss My Jazz og Bejazzled.”

Politiken:
“Variation er godt, siger man. Men gælder det under alle omstændigheder? Når jeg lytter til bassisten Jens Jefsens nye cd, forekommer den mig at være for meget af en blandet landhandel”.

“Her er funk og jazzrock i forskellige afskygninger, Balkan-inspireret musik, en sjov jazzsamba som ‘Sambucus Nigra’, et regulært swingende jazznummer som ‘Do Not Disturb’ og såmænd også et free jazz-indslag, der synes at være blevet til under ‘devicen’ det kan vi også.”

“Det, der danner en slags fællesnævner, er først og fremmest den finske trommeslager Jukkis Uotila’s konstant inciterende spil og Jefsens egne indsatser, både som akkompagnatør og solist”.

Flensborg Avis:
“Kvartetten sprudler af spillelyst og energi, så det er svært ikke at blive hængende i Jefsens univers.”

GAFFA:
Fint jazzalbum fra Jefsen, med særlig fin indsats af saxofonisten Wilczewski

Jens Jefsen er det, man kan kalde, en etableret bassist på den danske jazzscene. Han har spillet med internationale koryfæer som Dizzy Gillespie, Dexter Gordon og Roy Eldridge og danske dittoer som Uffe Steen, Alex Riel og Klüvers Big Band. Men han har ikke – sin erfaring taget i betragtning – udgivet meget i eget navn. Bl.a. derfor er der grund til at lytte, når der – som her – udkommer et nyt album under Jefsens ledelse. På Don’t Quit har han slået sig sammen med guitaristen Uffe Steen, trommeslageren Jukkis Uotila og saxofonisten Dave Wilczewski. Og ud af netop dét sammenrend er der kommet et jazzalbum præget af en potent energi, en rutinens tyngde og en teknikkens snilde. Især synes Dave Wilczewskis præstation at påkalde sig opmærksomhed. Wilczewski spiller nemlig en svedig, selvsikker sax, der om noget giver materialet karakter og kant. Dén personlige investering præger ellers ikke Don’t Quit, som nok er et fint jazzalbum, der fortjener et publikum, men ikke har de uudsletteligt kunstneriske fingeraftryk, der gør det ekstraordinært. Der er ikke desto mindre mange perler på albummet. Hør f.eks. Sweet Song Opus 115, Sambucus Nigra og Reload the Funk. 
Af Ivan Rod

Hør “Do Not Disturb”

Hent i iTunes