Hyldestkoncert til Benny Andersen

LÆS KONCERTBESKRIVELSE LÆNGERE NEDE PÅ SIDEN

DISSING / JEFSEN / GUNDE / LUND
TURNEPLAN 2020-2021


3/9/2020 kl 20:00
Kedelhuset Silkeborg
Link >>

4/9/2020 kl 20:00
Grønnegades kaserne, Næstved
Link >>

9/9/2020 kl 20:00
Musikhuset Aarhus 
Link >>

20/9/2020 kl 20:00
Ferritslev Fritidshus, 5863 Ferritslev

30/9/2020 kl 20:00
Tobaksgaarden Assens

1/10/2020 kl 20:00
Viborg Teater
Link >>

10/10/2020 kl 20:00
Sidesporet, Holbæk
Link >>

29/10/2020 kl 20:00
Nørre Vosborg Herregaard
Link >>

30/10/2020 kl 20:00
Ebeltoft Kulturhus
Link >>

31/10/2020 kl 20:00
Lykkebjerg Bondegaardsferie, Ruds Vedby
Link >>

15/11/2020 kl 15:00
Mantziusgaarden, Birkerød
Link >>
____________________________________________________

2021

9/3/2021 kl 20:00
Spilledåsen, St Heddinge, Rødvig

19/3/2021 kl 20:00
Halkær Kro

23/3/2020 kl 19:30
Morsø Teater, Nykøbing Mors




“EN HYLDEST TIL BENNY ANDERSEN”

Med:
Rasmus Dissing vokal / Jens Jefsen bas / Henrik Gunde piano / Morten Lund trommer

I August 2018 mistede vi en af Danmarks mest folkekære kunstnere – nationalpoet, forfatter, pianist og komponist Benny Andersen.

Bennys digte, sange og samarbejdet med en anden højtelsket figur, troubaduren Povl Dissing, satte sit umiskendelige præg på den danske folkesjæl, og har henrykket det danske publikum gennem adskillige årtier. Povl har siden en faldulykke, der medførte en alvorlig høreskade, valgt at lade sig pensionere som sanger.

Nu har bassist Jens Jefsen og trommeslager Morten Lund, som begge turnerede med den originale Dissing/Andersen kvartet, samlet et nyt orkester som hylder Povl & Bennys univers, og de elskede sange og tekster.

I front Rasmus Dissing…ja, efternavnet taler vel nærmest for sig selv. Rasmus er naturligvis vokset op med sin fars fortolkninger i ørerne, men har sideløbende udviklet sin helt egen personlige stil bla. i orkesteret med broderen Jonas og vennen Las. Nu er han klar til at tage fat om Bennys repertoire, og han gør det med en overbevisning så det er den rene fryd !

Ved klaveret: Henrik Gunde. Uden sammenligning Danmarks mest udadvendte, kreative- og humørfyldte pianist. Kendt og elsket i utallige sammenhænge med alt fra DR Big Band til samarbejdet med bla. Erik Grip. Gunde tilføjer netop den humor og skæve vinkel i Bennys sange, som passer så fortrinligt til melodierne.

Og altså den “originale” rytmegruppe: Jens Jefsen og Morten Lund. Jens har været trofast makker på landevejene med Povl Dissing/Benny Andersen siden tiden i 80 ́erne, og medvirker på tidløse albums som “Hymner & Ukrudt”, “Oven visse vande”, “Skynd dig langsomt” mfl. Morten Lund overtog trommepladsen i 2000, og var fast medlem frem til Bennys død 2018. Sammen har de med tiden udviklet en helt unik akkompagnementsstil – nærmest som meddigtende rytmegruppe.

Denne nye konstellation har premiere og turnerer forår 2020.

Forvent genkendelsens glæde, men forvent også helt nye eventyr og fortolkninger i det elskede repertoire. Men frem for alt forvent en kærlig musikalsk hilsen- en herlig aften med masser af smil (måske en lille tåre) og latter, præcis som Benny elskede det…

Hent andre fotos af bandet HER og HER
Klik på billedet for at hente det ↓

Booking:
Musik & Sang
v/ Marianne Juul +45 32542500 musik@musang.dk
http://musang.dk

Print Friendly, PDF & Email