Under Århus Jazzfestival kan man høre mig spille følgende steder:
ons 15 juli kl 15:00 Fair Bar Nørrealle, med Johan Toftegaard Kvartet
Morten Haugshøj, Johan Toftegaard, Kristoffer Lysgaard, Jens Jefsen LINK
Tor 16 juli kl 17:15 Aros Kunstmuseum: koncert med ‘De Tre Basser’ Peter Vuust, Morten Ramsbøl, Jens Jefsen, akompagneret af pianisten Mads Bærentzen. LINK
Fre 17 juli kl 12:30 Bispejazz-teltet med Mads Bærentzen og Jens Jefsen LINK
Fre 17 juli mellem kl 15:00 og 17:00 P8 Jazz fra Århus.
Jens Jefsen er gæst hos Stine Danving i DR Århus-studiet, hvor P8 Jazz til lejligheden sender fra.
Lør 18 juli kl 12:30 Bispejazz-teltet med Mads Bærentzen og Jens Jefsen LINK
Lør 18 juli kl 20:00 NY V58: Jens Jefsen Quartet-15 med et håndplukket hold.
Line Up: Jakob Sørensen trp, Makiko Hirabayashi pno, Espen L. von Liliienskjold tr, Jens Jefsen kb. – Der bliver spillet Jefsen kompositioner blandet med standards. LINK1LINK2
Hvis man sammenligner denne koncertrække med mange københavnske musikeres spilleliste under Copenhagen Jazzfestival, kan dette på ingen måde imponere.
Jeg har da heller ikke så travlt længere, og jeg kan gå 100 % ind i de sammenhænge jeg spiller i. Skal også ud for at lytte til de mange unge talenter. Glæder mig allerede.
VH Jens Jefsen
18. juli 2015 kl 20:00 spiller jeg med en håndplukket kvartet på Ny V58, Vestergade 58, Århus – koncerten er arrangeret af DMF Århus.
Jens Jefsen Quartet15
med medspillerne Makiko Hirabayashi, Espen Laub von Lillienskjold og Jakob Sørensen,
henholdsvis piano, trommer og trompet.
– Stilen vil være melodisk jazz af den nyere slags i kompositioner af undertegnede, samt nogle jazz-standards
Jakob Sørensen. En eftermiddag var jeg til dagligstuekoncert i Carl Blochs Gade med nogle unge konservatoriestuderende fra DJM i Århus og fik en overraskelse. Det var denne unge trompetist, som med sit overskudsagtige og modne spil viste, at han var klar til at lege og fuldt på vej ind i branchen med stormskridt. Han har allerede udgivet egen CD med egne kompositioner og er blevet rost af anmelderne med ord som – afklaret, gennemarbejdet, anstrengelsesløst, drømmende og lyrisk-. Denne trompetist kommer vi til at høre meget mere til.
Makiko Hirabayashi I sommeren 2014 opdagede jeg under Jazzdanmarks Summer Session på Vallekilde Højskole en interessant pianist. Makiko Hirabayashi er født i Tokyo 1966. Spillede klaver som 4-årig, violin som 9-årig. Derefter via mange uddannelses-mellemled, bl.a. i Boston, landede hun i 2001 i Danmark og har nu bopæl i hovedstaden. Makiko har de senere år skabt sig et navn som jazzpianist med speciel flair for delikat flydende og legende transparent musik. Som trio-leder med Marilyn Mazur og Klavs Hovman som medspillere har hun udgivet tre albums for pladeselskabet ENJA. Et citat fra Jazznyt’s Niels Overgaard: ”Der er noget forfinet og krystallinsk tilstede i musikken. Det kunne godt være blevet til noget kedelig og ordinært musik, men det sker overhovedet ikke”. Hirabayashi’s klaverspil løfter sig i stedet milevidt over kedsomhedens suppe”.
Desuden kender Makiko alle de gængse ”koder” i jazz-sammenspillet.
Espen Laub von Lillienskjold Født i Hjørring i 1982. Uddannet diplommusiker fra Det Jyske Musikkonservatorium i Århus (2000-2005). Solistklasse (2006-2008). Begyndte i 2002 et samarbejde med Klüvers Big Band, som førte til fastansættelse i 2004. I 2007 var han tre måneder i New York for at få undervisning af trommeslageren Gerald Cleaver og bassisten Ben Street. Medlem af Matthew Herbert Big Band (England) i 2008 og indspillede samme år et album i det legendariske Abbey Road Studios i London med bandet. Espen kan høres på flg. CD-indspilninger: Espen Laub Illumination Quintet, Khrat, Phil Parnell3, Klüvers Big Band, Matthew Herbert Big Band, Blood Sweat Drum’n’Bass Big Band, Willy Egmose Trio, JKA And The Band, Burich/l’Etienne NO Ensemble, Lillian Boutté Music Friends.
Undertegnede spillede i mange år sammen med Espen i Klüvers Big Band. Jeg husker Espen som en positiv medspiller, altid åben for at lære mere af sine medmusikere. Denne egenskab har været medvirkende til at bane vejen for ham, og han er i dag en efterspurgt trommeslager i hele Skandinavien.
Jeg glæder mig til mødet med disse dejlige musikere
VH Jens Jefsen
Ny konstellation 7. februar 2015.
Michael Bladt – Hans Esbjerg – Jens Jefsen – Jesper bo Knudsen Disse gode folk kender hinanden ud og ind, har spillet sammen på kryds og tværs mange gange, men har ikke tidligere dannet selvstændig kvartet. Stilen er melodisk jazz af den moderne slags i slipstrømmen af bebop traditionen. Repertoiret er melodier og temaer fra den fine amerikanske jazztradition blandet med egne kompositioner.
Anledningen er et matine-arrangement på Edithsvej 25, Brabrand den 7. februar kl 16:00.
Jens Frederik Schjødt lægger koncertstue og flygel til.
Reserver plads på mail jf.schjoedt@gmail.com Eller ring til ham på 4020 5675
Klik på billedet for stor størrelse, download med højreklik.
Rune Herholdt, en kraftfuld sanger med sine fødder solidt plantet i gospelmusikken, har også en jazzvokalist i maven. I 2009 mødtes vi for første gang i Jacob Worm’s studie i Skejby. De andre musikere var pianisten Hans Esbjerg og trommeslageren Jesper Bo Knudsen. Vi indspillede dengang en hel del materiale, hvorfra kun ét nummer har fået adgang til det nuværende projekt, som nu tæller 10 sange med en frisk opdatering på vokalsporene.
Alt er skrevet af Rune Herholdt med den modifikation, at undertegnede har stået for melodi / arrangement på 5 af sangene
Rune synger med et befriende temperament og stilen er blevet til en slags poppet jazz, få steder med et bette anstrøg af gospel. – Og så har jeg haft den kæmpefornøjelse at spille med den altid solide og gennem-musikalske Hans Esbjerg, samt en funky og steady Jesper Bo Knudsen.
Så har jeg spillet fire koncerter med Anders Rose og Janus Templeton, med Allan Mortensen som solist. Det startede på Paradisejazz i Kbh i et skramlet lokale, med dårlig akustik og få besøgende. Vi gav den temmelig fuld skrue, men det var jo første koncert, så der var en naturlig grænse for hvor meget overskud vi kunne have. Derefter Portalen i Greve, kanon koncert, fin fin lyd og et dejligt publikum. Så kom vi til Struer, fik en varm modtagelse og spillede en dejlig koncert, som det årvårgne publikum i høj grad var med til at kreere. Og Ulrich Helledie, Struers formodentlig mest kultur-entreprenante person, viste os, hvad man kan i en lille by, hvis man har fantasi og omløb i hovedet. – Derefter en fridag i den dejlige lille by, hvorefter vi spillede en frokostjazz-koncert på Fermaten i Herning. Det var der ikke meget frokost over, men vi fik en sandwich i pausen og spillede iøvrigt en god koncert for et beskedent antal publikum.
Nu er jeg kommet ud på den anden side af Århus Jazzfestival.
Det har været en hyggelig festival, ikke for stor, ikke for lille.
Solen har i meget høj grad været en medspiller. Jeg kan ikke huske hvornår vi sidst havde en hel uge med jazz og varmt vejr, regnfuldt har det ofte været.
Og jeg har haft den fornøjelse at spille med mange forskellige slags musikere.
Jeg startede med en sen nattejam på Cafe Hack, hvor jeg var vært, og hvor jeg fik hilst på et pænt udsnit af byens bassister, trommeslagere, pianister og sangere. – På Cockney Pub med Jesper Thilo, Jørn Okbo og Uffe Steen. Fin oplevelse og godt sammenspil. – På Cafe Hack med Hans Esbjerg, Ulrik Bisgaard og den ”hjemvendte” tenorsax Mads Ole Erhardsen. Ikke det store publikum, men en god aften med godt sammenspil. – I Musikhusets foyer med danske sange, Camilla Dayyani, Hans Esbjerg og Ulrik Bisgaard. – I Salonen med Morten Haugshøj og Kristoffer Lysgaard, den legesyge trommeslager, som det er sjovt at spille bold med. – HeadQuarters udendørs med solen i øjnene, med Jacob Danielsen, Daniel Sommer og Simon Eskildsen. – Klostertorv-scenen med Allan Mortensen, Magnus Hjort og Janus Templeton, højt solskin. – Jamvært på Cafe Hack til ud på natten med Hans Esbjerg og Ulrik Bisgaard.
Højst forskellige konstellationer. Det er mig en glæde at spille med alle de dygtige og energiske unge musikere, men det skal ikke være nogen hemmelighed, at mit sammenspil med Magnus Hjort, Janus Templeton og Allan Mortensen var det, jeg havde set mest frem til i år. Mine forventninger blev 100 % indfriet og det blev en dejlig koncert med gamle pop-klassikere omsat til soul-croon og et jazzet trio-akkompagnement.
Så har jeg hørt nogle gode koncerter. – AJO og Viktoria Tolstoj, samt det svenske tromme-unikum Rasmus Kielberg bør fremhæves, men andre og mere tilfældige oplevelser på min vej på cykel gennem byen gav mig også oplevelser, som jeg vil huske. – Fx Fairbar med Karmen Rõivassepp, Kristoffer Gori, Anders Ammitzbøll og Kristoffer Lysgaard. -Eller Gemmestedet med Christian Vuust, Thomas Sejthen og Anders Vestergaard (som jeg kunne tænke mig engang at spille med). – Ridehuset med Live Foyn, Nikolaj Hess, Thomas Morgan og Daniel Sommer. Jeg skulle lede længe efter et ét slag, men det var nok netop deri, det kunstneriske udtryk lå. – Randers Big Band, ligeledes i Ridehuset og med førnævnte Karmen som sanger, var af høj standard. – Ugens oplevelser blev rundet af sønd den 20. ved en fornem koncert i Kunsthal Århus med ‘Blues Modernism’, ledet af trommeslageren og arrangøren Snorre Kirk, og med Magnus Hjorth, Lasse Mørch, Oilly Wallace, Jan Harbeck og Tobias Wiklund. Konceptuel musik inspireret af Ellington og Mingus.
Jeg er ikke den type, der planlægger at spille tredive koncerter på en jazzfestival, så havde jeg jo heller ikke nået at høre noget. Men efter en god uge, afsluttende lørdag med prøve, koncert og sen nattejam, er mine fingre ”done”, og jeg har denne fine og sunde tilfredse fornemmelse i kroppen.
MVH Jens Jefsen
Den 19- Juli kl 17-19 spiller jeg koncert på udendørsscenen Klostertorv Århus med min trio og sangeren Allan Mortensen. Vi kan ikke undvære publikum, så kom og vær med. Det er gratis.
Efter i mange år at have lyttet til gode bassister, der spiller på tarmstrenge, har jeg nu prøvet at montere et sæt ‘Velvet Anima’. Jeg hørte bassisten Morten Ankarfeldt spille på netop denne streng, det lød sgu godt. Ikke så dyr, tarm-agtig i lyden, men har stadig lidt sustain – – – jeg har svært ved at undvære sustain. Meget “bum”, når jeg hører den i forstærkeren, og det er godt. Og den er fremragende som akustisk i et studie. Det er en provokation for mig at prøve tarm-lyd, men nu og da skal jeg give mig selv et spark, ellers kommer man aldrig videre. Så kan man stille spørgsmålet: hvorfor ikke eksperimentere den anden vej, over i mindre tarm og mere stål? Men det synes jeg er i den forkerte retning, så hellere det andet. Det spændende bliver nu at spille koncerter med den nye streng.
